Den klassiske Bountybar er med lys chokolade, men du kan også sagtens overtrække med mørk chokolade.
ca. 20 stk.
Ingredienser
- 100 g kokosmel
- 140 g kondenseret mælk
- 170 g lys chokolade
- Evt. lidt kakaosmør (ca. 5 g, til fortynding af chokoladen)
- Evt. ekstra kokos til pynt
Fremgangsmåde
Bland kokosmel og kondenseret mælk sammen. Dæk skålen til og sæt massen på køl i ca. 2 timer.
Form små mundrette kokosbarer. Sæt barerne tilbage i køleskabet, mens du smelter chokoladen, da de så ikke så let går i stykker, når de overtrækkes. Smelt chokoladen og overtræk barerne. Drys evt. med lidt ekstra kokos, så man kan se, hvad man spiser.