ca. 10 pers.

Ingredienser

  • 150 g grødris
  • 2 1/4 dl vand
  • 11 dl sødmælk
  • 1/2 tsk salt
  • 1 stang vanilje
  • 3 spsk sukker
  • 135 g mandler
  • 6 dl piskefløde
  • Server med lun kirsebærsauce.

Fremgangsmåde

Kog grødis og vand i et par minutter. Tilsæt mælken og lad det koge op ved middelhøj varme, skru ned til svag varme og lad det koge i 45-50 min. Tag låget af i de sidste 5 minutter, så grøden koger lidt mere fast. Tilsæt også salten.

Mens grøden koger, hældes mandlerne i en varmefast skål og overhældes med kogende vand. Lad mandlerne stå i ca. 10 min. Skrab imens kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret, så de løsner sig.

Hæld det varme vand fra mandlerne og smut dem. Tag en stor mandel fra til mandelgaven. Pak den godt ind i husholdningsfilm og læg den til side. Derefter hakkes de fint og blandes i risengrøden med vaniljesukker og sukker. Kom det i en beholder og sæt det i køleskabet til det er koldt eller til næste dag.

Pisk fløden til flødeskum. Rør lidt i risengrøden, så der ingen klumper er. Rør en smule af flødeskummet i, så det løsner grøden lidt. Vend så resten af flødeskummet forsigtigt i. Kom den hele, smuttede mandel i risalamanden og vend lidt rundt.

Server straks eller sæt det på køl til servering.