Da jeg var barn, lavede vi altid havregrynskugler efter opskriften i et af mine Anders And blade. Den indeholder dog et æg og det er de fleste ikke så vilde med i dag. Jeg har derfor ændret lidt i opskriften.

ca. 30 stk.

Ingredienser

  • 80 g blødt smør
  • 75 g havregryn
  • 75 g sukker
  • 40 + 25 g kokosmel
  • 35 g kakaopulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 1/2 spsk vand

Fremgangsmåde

Skær smørret i mindre stykker og kom det i en skål. Tilsæt havregryn, sukker, 40 g kokosmel, kakaopulver og vaniljepulver. Ælt det godt sammen. Tilsæt 1 spsk vand og se om massen vil samle sig. Tilsæt evt. 1/2 spsk mere.

Tril kuglerne i mundrette bider og rul dem i de resterende 25 g kokosmel.

Enkelt og lækkert!