Her er en dessert, som min forlovede introducerede mig til for nogle år siden. Det er en super lækker og frisk sommerdessert – og så er den nem.
Der skal mere sukker i desserten end du lige regner med. Tag den evt. ud efter den har stået lidt i køleskabet og smag den til.
4 pers.
Ingredienser
- 500 g jordbær
- 1 appelsin, saften herfra
- ca 140 g sukker
- 1/4 L piskefløde
Fremgangsmåde
Rens jordbærerne, skær dem i halve eller kvarte og læg dem i en skål. Pres appelsinen ud over jordbærerne og hæld sukkeret over. Vend jordbærerne rundt. Stil nu skålen i køleskabet i min. 2 timer. Smag evt. til med sukker undervejs.
Før servering piskes fløden til en let skum. Server jordbær og saften i små portionsskåle med flødeskum på toppen.