6 personer

Ingredienser

  • 35 g usaltet smør
  • 1 spsk olie, neutraltsmagende
  • 130 g honning
  • 125 g grovvalsede havregryn
  • 1 dl kokosmel
  • 1/2 dl quinoa flager
  • 0,3 dl sesamfrø
  • 2 dl hakkede nødder – jeg brugte hasselnødder, mandler og macadamia nødder
  • 40 g tørret æble
  • 40 g tørret mango
  • 30 g tørrede tranebær

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 140 grader.

Rør smør, olie og honning sammen i en kasserolle og bring det op til lige under kogepunktet (det simrer under overfladen, men det bobler ikke endnu).

Bland havregryn, kokos, quinoa, sesamfrø og nødder i en skål. Hæld siruppen over myslien og rør godt rundt. Hæld myslien i en bradepande og placer myslien midt i ovnen, hvor den rister i 20-30 min., eller til den er gyldenbrun. Rør i myslien af og til så ikke kun er det øverste lag, der bliver ristet.

Skær frugten ud i små stykker, mens myslien rister i ovnen. Tag myslien ud og lad den køle lidt af, før du tilføjer frugten. Mens myslien køler helt ned sørg for at røre i det engang i mellem så det ikke bliver en stor, hård firkant.

Hæld det i en lufttæt beholder, f.eks. et glas.

Server på yoghurt eller græsk yoghurt, evt. også med akaciehonning, til morgenmad, brunch eller som en eftermiddagssnack.