Chokolade- og peanutbuttercheesecake med karamelsauce. Fødselsdagskagen til min mand. Snickers er for både min mand og jeg den ultimative chokoladebar.

Har du ikke mod på også at skulle lave karamelsauce og chokoladeganache, kan du sagtens bruge købt karamel- og chokoladesauce.

  • Kiksebund
    • 60 g smør
    • 22 digestivekiks (ca. 288 g)
    • 50 g saltede peanuts
  • Ostecreme
    • 110 g mørk chokolade, ca. 55-70%
    • 670 g flødeost, stuetemperatur
    • 200 g sukker
    • 4 æg, stuetemperatur
    • 1 tsk vaniljepaste
    • 150 g creme fraiche, stuetemperatur
    • 125 g creamy peanutbutter
    • 2 Snickers bar, hakket i små stykker
  • Karamelsauce
    • 2 dl piskefløde
    • 1 dl sukker
    • 1 dl lys sirup
    • 100 g smør
    • 1/2 tsk vaniljesukker
  • Chokoladeganache
    • 75 g mørk chokolade, finthakket
    • 1 dl piskefløde
  • Pynt
    • Saltede peanuts
    • 2 Snickersbarer

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en 24 cm springform godt.

Kiksebund:
Smelt smørret. Knus kiksene enten i en blender eller i en lukket pose med en kagerulle. Hak peanutsne semi-groft. Bland kiks, peanuts og smør og fordel det i bunden af springformen. Pres det godt sammen – brug evt. bunden af et glas. Forbag bunden i 10 min. Efter at kiksebunden har kølet lidt af dækker du undersiden og op ad siderne af springformen med sølvpapir. Sæt et stykke på den ene vej og et andet den modsatte vej. Jeg satte 3 stykker på min form, bare for en sikkerhedsskyld.

Ostecreme:
Smelt den mørke chokolade og stil den til side.

Rør flødeosten glat sammen med sukkeret. Tilsæt ét æg ad gangen og rør det ind i osten, før du tilsætter det næste. Tilsæt vaniljen og creme fraichen og rør til det netop er blandet sammen.

Del ostecremen i 2 lige store dele. Tilsæt den smeltede, afkølede chokolade til den ene del og peanutbutteren til den anden del. Rør disse sammen til det netop er blandet sammen.

Fordel Snickers stykkerne over den forbagte bund og herefter de to ostecremer i “klatter” til al cremen er brugt. Ryst springformen let, så cremerne flyder sammen. 

Placer springformen med sølvpapir i en dyb bradepande og kom ca. 1-1 1/2 cm vand i bradepanden. Bag cheesecaken i ovnen ved 175 grader i 15 min. og skru så ned til 150 grader og bag videre i 1 time. Sluk ovnen, tag cheesecaken ud af vandbadet og stil den tilbage i den slukkede ovn med lukket låge i 1 time. Sæt den dernæst i køleskabet og lad den køle helt ned natten over.

Karamelsauce:
Bland fløde, sukker, smør og lys sirup i en gryde. Lad massen kog til den bliver tyk, tilsæt vaniljesukker.
Lad karamelsaucen køle af til stuetemperatur.

Chokoladeganache:
Varm piskefløden op til lige under kogepunktet. Sluk for varmen og tilsæt chokoladen. Rør det sammen og lad det køle ned til stuetemperatur.
Lad gamachen køle ned til stuetemperatur.

Før servering:
Hæld først et lag karamelsauce over cheesecaken og så et lag ganache. Kom evt. lidt ekstra karamel ovenpå.

Skær Snickersbarerne ud i 12 stykker hver og fordel dem over kagen. Drys med peanuts og server.

Følg med på de sociale medier: