Mostly

Morgenboller

Udskriv | Udskriv uden billede

13. okt 2013

Morgenboller

Jeg har gået at tænkt på rundstykker her på det sidste. Det er jo ikke lige noget, der er så let at opstøve i Sydney. Der er en dansk bager i Dee Why, men det er et stykke herfra, så der tager man ikke lige over efter morgenbrød en søndag morgen. Så må man jo igang selv, og jeg fandt så denne opskrift på morgenboller.

Opskriften er fra Hjemmet. Der er nok et par ting, som jeg ville ændre nu, hvor jeg har afprøvet dem: Bollerne skal stryges med vand før man kommer drys på, men det betyder så, at bollerne ikke bliver særlig brune (faktisk næsten ikke), og blege boller er bare ikke så tiltalende som en pæn gyldenbrun skorpe. Næste gang vil jeg nok forsøge mig med æggestrygelse i stedet for vand. Ydermere så gav jeg dem lige to minutter ved 250 grader, før jeg skruede ned til 220.

Der er flere kombinationsmuligheder af mel og fyld på Hjemmets hjemmeside. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den og som jeg vil lave den i fremtiden.

16-18 stk.

Ingredienser

  • 400 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 250 g tipo 00
  • 15 g gær
  • 1 spsk salt
  • 2 tsk honning
  • 5 dl lunkent vand
  • Æg til pensling

Drys

  • Birkes

Fremgangsmåde

Smuldr gæren i mel og havregryn og rør rundt. Tilsæt salt og honning og tilsidst hældes alt vandet ned i. Bland det rundt til vandet er optaget i melet og hæld dejen ud på bordet og ælt den godt til, dejen bliver elastisk (ca. 5 min.). Dejen må ikke blive tør.

Form dejen til en kugle, drys den med mel og læg den i en stor skål til hævning. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (ca. 1-2 timer) under et fugtigt klæde.

Hæld dejen ud på bordet og rul den til en pølse. Skær den ud i 16-18 stykker og form stykkerne til boller. Lad dem hæve i 45 minutter på en bageplade med bagepapir under et fugtigt viskestykke.

Pensl bollerne med æg, drys med birkes og lad dem hvile i 10 minutter. Forvarm ovnen til 250 grader.

Bag boller i 2 minutter og skru så temperaturen ned til 220 grader og giv dem 10-13 minutter mere (sørg for at skrue temperaturen op igen før bageplade nr. to kommer ind).

Lad dem afkøle lidt på en rist.

Morgenboller Morgenboller Morgenboller Morgenboller Morgenboller Morgenboller Morgenboller Morgenboller

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.