Mostly

Fastelavnsboller med Chokolade og Pistacie

Udskriv | Udskriv uden billede

1. mar 2014

Fastelavnsboller m chokolade og pistacie

Så er det fastelavn! .. eller i hvert fald i morgen. Og der hører jo lidt boller til. Det ærgrer mig et eller andet sted, at børn ikke får en fastelavnsbolle, når de går rundt og synger Boller op og boller ned i deres fine udklædning. Men det kan jeg jo måske være med til at lave lidt om på. Her er lidt inspiration til dig, din familie eller dem, som måtte komme til din dør.

Personligt er jeg mere til lukkede fastelavnsboller med creme end dem af wienerbrødsdej og med flødeskum. Det bliver simpelthen for meget for mig. De lukkede er også nemmere at konsumere flere af

Opskriften er fra Claus Meyer, dog med tilføjelse af lidt pistacienødder. Jeg har gennem længere tid ønsket at lave noget med pistacie og det blev så disse fastelavnsboller.

Jeg ved dog ikke rigtig om, jeg er helt tilfreds med resultatet. Sukkeret i remoncen er ikke blevet opløst efter bagning og det er jeg ikke så vild med. Der er heller ingen grund til at have sukker i remoncen egentlig. Næste gang vil jeg nok bare lægge en skive marcipan under cremen og pistacien eller chokoladen. For der vil blive en anden gang

Opskriften er skrevet, som jeg lavede dem.

14-16 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 1 dl mælk
  • 250 g mel
  • 75 g smør
  • 1 æg
  • 15 g sukker
  • Lidt salt

Creme:

  • 75 g smuttede og hakkede mandler
  • 1 æg
  • 15 g sukker
  • 2 spsk mel
  • 2,5 dl mælk
  • 2-3 tsk vaniljesukker

Remonce:

  • 100 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 75 g smør
  • Chokoladeknapper og hakkede, usaltede pistacienødder til pynt og fyld.

Fremgangsmåde

Oplæs gæren i mælken. Bland mel og smør i en skål. I en tredje skål piskes æg, sukker og salt. Hæld æggeblandingen i mælken og tilsæt tilsidst mel/smør. Ælt dejen sammen og lad den hvile under et fugtigt klæde i 1 time. Dejen er lidt klistret, men det er okay.

Cremen:
Kog lidt vand og hæld det over mandlerne. Smut dem og kør dem i en blender. Slå ægget ud i en kasserolle og tilsæt sukker og mel. Pisk det godt sammen. Tilsæt så mælken og sæt gryden over varmen. Lad cremen tykne, mens den koger. Tag den af varmen og tilsæt vaniljesukkeret og mandlerne. Lad cremen køle af.

Remoncen:
Rør marcipan og sukker sammen. Tilsæt smørret lidt efter lidt. Rør til alt smørret er arbejdet ind i. Rør ikke for meget, da remoncen ellers bliver for flydende under bagningen.

Ælt dejen hurtigt igennem og del den i to. Rul dejen ud i en rektangel til den har en tykkelse på 1/2 cm. Del den i 8 stykker. Læg en spsk. creme, en spsk. remonce og enten hakkede pistacienødder eller fire chokoladeknapper på hver. Saml nu kanterne op om fyldet og luk dejen helt.

Sæt bollerne på sammenføjningen og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse på bagepladen.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pensl bollerne med vand og bag dem midt i ovnen i ca. 15 minutter.

Straks efter de er kommet ud af ovnen lægges to chokoladeknapper på, så de kan smelte. Pynt evt. med hakkede pistacienødder på dem med pistacie i fyldet.

Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie Fastelavnsboller m chokolade og pistacie

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.