Mostly

Hygge-Hvedeboller

Udskriv | Udskriv uden billede

7. sep 2014

Økologiske boller

Den anden dag havde vi ikke noget morgenbrød, så jeg stod overfor at skulle bage nogle boller til morgenmaden. Jeg kom så i tanke om en opskrift fra Kornkammerets hvedemelspose. Det er helt hvide hvedemelsboller, hvilket jo er frygtelig syndigt, men lad os nu se bort fra det. Live a little, you know

Melet blev hevet op ad skuffen og opskriften læst… med rynkede bryn. På posen stod der 150 g hvedemel. Til 2,5 dl mælk. Hmm… Det gav ikke rigtig mening. Ved siden af bolleopskriften stod der en opskrift på pandekager og der skulle 150 g hvedemel i, hvilket gav mening. Det bliver svært at ælte en dej glat og smidig med kun 150 g hvedemel. Det viste sig så også, at der skulle have stået 500 g hvedemel.

I den oprindelige opskrift skal der 100 g smør i. Det var måske lige lovlig meget, så jeg “nøjedes” med 50 g. Sådan en smørdej bliver helt fantastisk at arbejde med, synes jeg Sukkeret har jeg også skåret ned på. Opskriften siger 16 boller, men jeg synes nu, en bolle skal have en vis størrelse, så jeg fik 12 boller.

Ingredienser

12 stk.

  • 2,5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 1-2 tsk sukker
  • 50 g blødt smør
  • 1/2 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • Æg til pensling

Fremgangsmåde

Lun mælken til den er lillefingervarm og opløs gæren heri. Tilsæt æg, sukker, smør, salt og hvedemel. Ælt dejen godt sammen til den er glat og smidig. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i 20 minutter.

Slå dejen ned og ælt den lidt. Form 12 boller og sæt dem på bagepladen. Dæk dem igen og lad dem efterhæve i 40 minutter.

Forvarm ovnen til 220 grader. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen i 10-12 minutter.

Økologiske boller Økologiske boller Økologiske boller Økologiske boller

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.