Mostly

Peanut Cookies

Udskriv | Udskriv uden billede

20. dec 2014

Peanutcookies

Endnu en opskrift af Louisa Lorang fra Alt for Damernes “Julebag” 2014. Det er en sprød, men samtidig blød småkage for dem, der bare elsker peanutbutter. Jeg vil nok foretrække at lave en fordybning i midten og komme en lille klat marmelade, f.eks. hindbær, i næste gang, jeg laver dem, så man får en peanutbutter and jelly småkage. En supernem og hurtig småkage at lave.

ca. 45 stk.

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 1 nip salt
  • 150 g grov peanutbutter
  • 2 æggeblommer
  • 150 g blødt smør

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader.

Bland mel, sukker og salt. Tilsæt peanutbutter, æggeblommer og smør og saml dejen.

Tril små kugler, ca. en 2 krones størrelse, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Tryk hver kugle flade med en gaffel.

Bag småkagerne i 12-14 minutter. Lad dem køle lidt på pladen, før du flytter dem over på en rist. Lad dem køle og pak dem i en kagedåse. De kan holde sig i ca. 1 uge.

Peanutcookies Peanutcookies Peanutcookies

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.