Mostly

Citronboller med Birkes

Udskriv | Udskriv uden billede

22. feb 2015

Citron birkes boller

Jeg er vild med lemon poppy seed kage! Da jeg så faldt over opskriften på citronboller med birkes, hvilket jo pretty much er det samme bare i bolleform, var jeg jo nødt til at prøve dem. De er rigtig lækre i konsistensen; utrolig luftige og bløde.

De smager ikke så meget af citron. Hvis du vil have en kraftigere citronsmag, kan du evt. tilføje lidt citronsaft eller bare mere citronskal. Du kan også servere dem med en omgang hjemmelavet lemon curd.

Opskriften er fra Super Brugsen.

10-12 stk.

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 25 g gær
  • 5 spsk lunkent vand
  • 2 1/2 dl kærnemælk
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • Fintrevet skal fra 1 øko citron
  • 1 spsk birkes
  • 1 æg, letpisket
  • 450 g mel
  • Æg til pensling

Fremgangsmåde

Smelt smørret og lad det køle lidt ned. Imens opløses gæren i det lunkne vand. Tilsæt kærnemælk, smør, sukker, salt, citronskal, birkes og letpiskede æg. Saml dejen med melet; tilsæt det lidt ad gangen. Ælt dejen smidig og glat. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve i 1 time.

Slå dejen ned og form 10-12 boller som sættes på bageplader. Dæk bollerne med et fugtigt klæde igen og lad dem efterhæve i 1 time.

Forvarm ovnen til 210 grader. Pensl bollerne med æg og lad dem bage i ca. 12 minutter, eller til de er gyldne.
Bollerne er meget bløde, så lad dem lige køle lidt af på en rist, før du skærer i dem.

Citron birkes boller Citron birkes boller Citron birkes boller

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.