Mostly

Peanut Butter Chocolate Cupcakes

Udskriv | Udskriv uden billede

11. jul 2015

PeanutButterChocCupcakes

Min mand elsker peanut butter og chokoladekombinationen. Han bad mig prøve at lave en chokoladecupcake med peanut frosting, så det gjorde jeg og jeg er meget tilfreds med resultatet. Cupcakes er jo egentlig en ret simpel og hurtig ting at lave, så jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke laver dem noget oftere. Men her har du min udgave af en peanut butter og chokoladecupcake.

Opskriften er inspireret af chokoladecupcake opskriften fra The Hummingbird Bakery Kagebog, dog har jeg tilsat 60 g lys chokolade. Desuden bruger Hummingbird Bakery usaltet smør og tilsætter så salt. Det synes, jeg er lidt overdrevet – så meget styr på min saltprocent behøver jeg heller ikke have. Så jeg bruger altså bare saltet smør.
Inspirationen til Peanut butter ganachen og frostingen kommer fra Your Cup of Cake, men jeg har dog ændret i mængden af flormelis og mælk eftersom hendes opskrift simpelthen ikke fungerede for mig. Frostingen blev utrolig tør og jeg havde ikke kommet særlig meget af flormelisen i. De mængder jeg skriver i opskriften her fungerede for mig, men lad mig høre om de også fungerer for dig

12 cupcakes

Ingredienser

Dej

  • 100 g hvedemel
  • 20 g kakaopulver
  • 140 g sukker
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 40 g blødt smør
  • 1 1/4 dl mælk
  • 1 æg
  • 1/4 tsk vaniljeessens

Ganache

  • 0,7 dl creamy peanut butter
  • 1,5 dl finthakket lys chokolade

Frosting

  • 113 g blødt smør
  • 1 dl creamy peanut butter
  • 1 dl kakaopulver
  • 1 1/2 tsk vaniljeessens
  • 2 spsk mælk
  • ca. 2 dl sigtet flormelis

Fremgangsmåde

Dej:
Forvarm ovnen til 170 grader. Klargør en muffinsform med 12 huller med papirforme.

Bland hvedemel, kakao, sukker, bagepulver og smør i din røremaskine med K-spaden ved lav hastighed til det ligner sand. Afmål mælken i et højt decilitermål og tilsæt æg og vaniljeessens. Pisk ægget ud med en gaffel.

Tilsæt halvdelen af mælkeblandingen og rør det sammen. Skrab siderne og bunden af din skål og pisk ved høj hastighed for at fjerne evt. klumper. Tilsæt gradvist resten af mælken, mens du rører ved lav hastighed. Lad maskinen køre indtil dejen er ensartet og stop. Pas på ikke at overblande.

Hæld lige meget dej i alle 12 huller (jeg plejer at hælde lidt i dem alle sammen og så fordele resten ud). Fyld hullerne ca. 2/3 op. Bag cupcakesne i 20-25 minutter, eller til at de giver efter ved et tryk med en finger eller en kødnål kommer op ren fra midten af en cupcake.

Lad kagerne afkøle lidt i formen, sæt dem så på en rist og lad dem så køle helt af.

Ganache:
Kom peanut butter og chokolade i en skål, som kan tåle varme, og sæt den over et varmt vandbad (ikke kogende!). Lad det smelte sammen. Dyp hver cupcake i ganachen, så det dækker toppen. Lad ganachen tørre i ca. 15 minutter.

Frosting:
Rør smør, peanut butter og kakao sammen i ca. 2 minutter. Tilsæt vaniljeekstrakt og mælk. Tilsæt sigtet flormelis, én spiseske ad gangen, indtil du har den ønskede konsistens. Hvis frostingen er for tyk kommes mere mælk i og hvis den er for tynd mere flormelis, men vær varsom og kom kun lidt ekstra i.

Sprøjt frostingen ud ovenpå ganachen.

PeanutButterChocCupcakes PeanutButterChocCupcakes

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.