Mostly

Peanut Butter Cupcakes med Nutella Buttercream

Udskriv | Udskriv uden billede

24. jan 2016

Peanut cupcakes nutella

Min mand elsker, elsker, ELSKER peanut butter og nutella kombinationen. Jeg selv er ikke den store fan. Jeg synes nemt det kan blive for meget. Men jeg er i det hele taget heller ikke den store peanut butter fan. Disse cupcakes er lavet efter mandens ønske. Han skulle til NFL aften hos en ven og havde lovet, at jeg ville lave kage, som han kunne tage med. Jeg må indrømme at jeg var skeptisk, men det er så sandelig blevet gjort til skamme! De smager afsindigt godt! Det er en super let cupcake og egentlig også en ret let buttercream med kraftig smag af Nutella.

Opskriften er fra 52 Kitchen Adventures. Jeg har sådan set ikke ændret noget. Jeg brugte crunchy peanut butter og ikke creamy som de fleste plejer at bruge. Jeg synes, det ville klæde kagen med lidt crunch sammen med den bløde buttercream.

Jeg lavede dej og buttercream på røremaskine, men du kan godt lave den med almindelig håndholdt elpisker.

18-20 cupcakes

Ingredienser

  • 75 g blødt smør
  • 1 dl crunchy peanut butter
  • 275 g brun farin
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 255 g mel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1,75 dl mælk

Nutella buttercream

  • 113 g smør
  • 2,3 dl nutella
  • 128 g flormelis, sigtet
  • 1-2 spsk mælk

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Forbered en muffinsbageform.

Kom smør, peanut butter og brun farin i røremaskine skålen og rør til det er blandet godt sammen. Det skal være luftigt.

Tilsæt æg og vanilje og rør godt igen.

I en anden skål sigter du mel, salt, bagepulver og natron sammen. Nu blander du skiftevis tørt – vådt (mælken) – tørt – vådt – tørt i peanut butter blandingen. Rør godt efter hver tilsætning.

Fyld cupcakesformene 2/3 op. Bag dem i ovnen i ca. 18-22 minutter. Stik i midten af en cupcake med en kødnål for at se om de er færdige.

Lad dem køle helt af, inden du froster dem.

Buttercream:
Rør smørret glat. Smørret skal have samme konsistens som nutellaen, så kan det nemmere røres sammen. Tilsæt nutellaen og rør til det er godt blandet sammen.

Tilsæt flormelis lidt ad gangen. Til sidst tilsættes 1-2 spsk mælk efter behov. Det kommer an på, hvordan du vil have konsistensen på din buttercream. Jeg brugte begge to, for ellers var den næsten ikke til at sprøjte ud.

Dekorer dine cupcakes og server.

Peanut cupcakes nutella Peanut cupcakes nutella

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.