Mostly

Brunsviger med kagecreme

Udskriv | Udskriv uden billede

19. apr 2016

brunsviger

For nogle uger siden sendte DR1 programmet Spise med Price – Egnsretter om Fyn. Der afholdt de DM i Brunsviger sammen med Mette Blomsterberg og en bagersvend fra Wendorff (et af Danmarks absolut bedste bagerier). Jeg afprøvede den vindende opskrift, men var ikke overbevist, må jeg jo nok indrømme. Jeg synes, den smagte for meget af kagecreme (originalopskriften lød på et brev kagecreme og der lavede jeg jo så cremen selv, så det kan jo godt have haft en indflydelse). Desuden savnede jeg sirupssmagen fra min egen brunsvigeropskrift. Men jeg kunne godt lide ideen med kagecreme for det ændrer konsistensen på remoncen (selvfølgelig). Den bliver blødere og mere ligesom brunsvigeren fra bageren. Så her har du opskriften på min version af brunsviger med kagecreme.

Opskriften passer til en stor bradepande.

ca. 15-20 personer

Ingredienser

Dej

  • 60 g smør
  • 5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 80 g sukker
  • 3/4 tsk salt
  • 550 g mel

Remonce med kagecreme

  • 1 æg
  • 1 1/2 spsk sukker
  • 1 1/2 spsk mel
  • 1 1/2 dl mælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g blødt smør, i små tern
  • 400 g brun farin
  • 2 spsk sirup

Fremgangsmåde

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mælken og tag gryden af varmen. Den skal være “lillefingervarm” (max. 38 grader), før du må blande den i gæren.

Kom gæret i en stor skål og hæld smør-mælken over. Opløs gæren. Tilsæt sukker, salt og mel og, enten på røremaskine eller med grydeske, rør dejen til den er blandet helt sammen. Dejen er nu meget lind, men det er helt perfekt. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i ca. 1 time.

Imens forberedes remoncen med kagecreme:

Kagecreme
Kom æg, mel og sukker i en gryde og pisk det godt sammen. Tilsæt mælken og sæt gryden over middelhøj varme og lad det koge op under omrøring. Skru lidt ned og lad cremen koge videre og dermed tykne. Når cremen er godt tyk, tages gryden af varmen og vaniljesukkeret tilsættes. Tag en lidt stor beholder eller et ovnfast fad og kom cremen over i. Spred cremen ud og dæk den med husholdningsfilm direkte på cremens overflade. Sæt den i køleskabet og lad den køle helt ned.

Remonce
Rør enten remoncen på en røremaskine eller med en ganske almindelig ske. Rør smør, brun farin og sirup rigtig godt sammen. Sørg for at der ikke er smør- eller sirupslommer i remoncen.
Tag nu den afkølede kagecreme ud af køleskabet og pisk/rør den glat igen, før du rører den i remoncen.

Smør en bradepande eller beklæd den med bagepapir. Med våde fingre spredes dejen ud i bradepanden (ja, den er meget klistreret). Dæk dejen med et klæde (spænd det omkring bradepanden, så det ikke rører dejen) og lad dejen hæve i 10 minutter. Lav finger-fordybninger i dejen og fordel derefter remoncen over dejen. Lad den hæve i yderligere 10 minutter.

Forvarm ovnen til 200 grader, mens kagen hæver.

Bag kagen i ca. 20 minutter. Pas på den ikke bliver for mørk på toppen.

Lad kagen køle lidt af inden du går om bord

brunsviger brunsviger

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.