Mostly

Krydret Abrikostærte

Udskriv | Udskriv uden billede

24. jun 2016

abrikostærte

Jeg sad og søgte inspiration på Instagram for nogle dage siden og faldt over en abrikostærte. Butikkerne har i øjeblikket de lækreste friske abrikoser, så det var da oplagt! Tærte er jo egentlig en ret nem ting at lave, men alligevel sker det ikke så tit, for mig i hvert fald. Tror det har noget at gøre med at dejen skal hvile. Jeg er ikke så god til hviletider. Det kan dog undgås ved at lave flere portioner og fryse dejen ned. Det er nok dét, jeg burde gøre, for er vild med tærte!

10 personer

Ingredienser

Bund og låg

  • 200 g smør
  • 160 g flormelis
  • 1/2 tsk salt
  • 400 g mel
  • 4 æggeblommer
  • 2-3 spsk koldt vand
  • Pensling: sammenpisket æg

Fyld

  • 1 kg friske abrikoser
  • 3 spsk maizena
  • 1 tsk kanel
  • 1/4 tsk ingefær
  • 1/2 vaniljestang, kornene herfra
  • 1 dl sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 spsk citronskal

Fremgangsmåde

Ælt smør, sukker og salt sammen. Rør mel og æggeblommer i og lad dejen samle sig. Tilsæt tilsidst vand – hold igen: måske du kun har behov for to spiseskefulde. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 1 time.

Smør evt. tærteformen med smør. Rul halvdelen af dejen ud på et let meldrysset bord og læg den i formen. Sørg for at den når en lille smule op over kanten, så låget kan blive sat fast. Sæt den til side, mens fyldet laves.

Forvarm ovnen til 190 grader.

Fyldet
Udsten abrikoserne, skær dem i både og læg dem i en stor skål.

I en anden skål blandes maizena, kanel, ingefær, vaniljekornene, sukker, salt og citronskal. Hæld det over abrikoserne og vend det forsigtigt rundt. Hæld fyldet over i tærteformen.

Tag den anden halvdel af tærtedejen og rul den ud på et let meldrysset bord. Du kan vælge at lave et klassisk låg, der dækker hele tærten. Sørg for at lågets kant går sammen med tærtens sider og lav enkelte ridser eller huller, så dampen kan komme ud under bagningen. Du kan også vælge at lave et mønstret låg: jeg brugte forskellige runde udstikkere til at lave et mønter.

Pensl låget med æg. Sæt tærten på ca. næstnederste rille i ovnen og bag den i 50-60 minutter.

Tag tærten ud og lad den køle lidt ned før servering.

Abrikostærte abrikostærte abrikostærte

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.