Mostly

Brownie cookies med havsalt

Udskriv | Udskriv uden billede

10. jul 2016

Brownie cookie

Her er en ordentlig chokoladebombe! 400 g 70% mørk chokolade fordelt på 16 store brownie cookies. Og så er det på ingen måde for meget af det gode! Havsalten komplimenterer den kraftige chokolade super godt og hjælper med til, at det ikke bliver for meget. Der går ikke længe, før jeg laver dem igen – mums!!

Opskriften er en revideret udgave af Cupcake Jemmas brownies.

16 cookies

Ingredienser

  • 120 g rugmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 400 g mørk chokolade 70%
  • 50 g usaltet smør, i små stykker
  • 4 æg
  • 135 g brun farin
  • 135 g rørsukker (evt. blendet)
  • Maldon Sea Salt til pynt

Fremgangsmåde

Bland rugmel, bagepulver og salt i en mindre skål.

Smelt chokoladen og smørret i en skål over vandbad. Sæt det til side så det køler lidt ned.

Imens piskes æg, brun farin og rørsukker sammen til det er tredoblet i volumen (ca. 5-6 minutter). Hæld så chokoladeblandingen i og pisk det sammen ved lav hastighed. Tilsæt til sidst rugmelsblandingen og bland det stille og roligt sammen. Sæt nu dejen i køleskabet i 30 minutter til 1 time til den er blevet mere fast.

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Form 16 kugler af dejen, giv dem et let tryk med din håndflade og drys dem let med havsalt. Bag dem i 8-10 minutter til de er hævede op, men stadig bløde indeni. Lad dem køle ned og så kan du endelig få fingre i disse chokoladebomber!

Brownie cookie

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.