Mostly

Blåbær og hindbærmousse på nøddebunde

Udskriv | Udskriv uden billede

2. jun 2017

Blå Hind Nød

Endnu en test af en mousse i søgen på, hvad jeg skal præsentere det kommende brudepar for om et par uger, når de kommer til prøvesmagning. Denne gang galt det en blåbærmousse. Jeg tror, jeg har fundet min grundmousse. Den er med ca. 1/3 græsk yoghurt og 2/3 piskefløde, hvilket gør den mindre tung og mere frisk.

Jeg er også vild med disse nøddebunde. De er inspireret af en opskrift fundet hos Ditte fra Den Store Bagedyst, men har bl.a. skåret noget ned på sukkeret i opskriften.

8-10 personer

Ingredienser

Nøddebunde

  • 100 g hasselnødder
  • 70 g mandler
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 25 g Digestive fuldkornskiks
  • 10 g Mariekiks
  • 100 g æggehvider
  • 170 g lyst rørsukker (jeg plejer at blende mit i minihakkeren)

Hindbærmousse

  • 3 bl. husblas
  • 1 vaniljestang, kornene skrabet ud
  • 4 spsk flormelis
  • 200 g hindbær (frosne kan sagtens bruges)
  • 1/2 citron, saften herfra
  • 100 g græsk yoghurt
  • 2 dl piskefløde

Blåbærmousse

  • 3 bl. husblas
  • 1 vaniljestang, kornene skrabet ud
  • 4 spsk flormelis
  • 200 g blåbær (frosne kan sagtens bruges)
  • 1/2 citron, saften herfra
  • 100 g græsk yoghurt
  • 2 dl piskefløde

Pynt

  • Hindbær og blåbær

Fremgangsmåde

Nøddebunde
Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i ca 5-10 min. Hold godt øje med dem, så de ikke bliver sorte. Gnid dem mellem hænderne eller i et viskestykke til skallerne falder af. Spænd bagepapir ud over bunden af en 18 cm springform.

Blend hasselnødder og mandler groft i en minihakker. Hæld det over i en skål og fortsæt med at male vaniljesukker, bagepulver, digestivekiks og mariekiks til fint mel i minihakkeren. Hæld også det op i skålen. Sæt til side.

Pisk æggehviderne til de begynder at skumme. Tilsæt så sukkeret lidt ad gangen og pisk det sammen til en sej masse. Vend nøddekiksemelet i til det er blandet godt sammen. Hæld dejen i springformen og bag den i ca. 15-20 minutter (eller til kagen har sat sig).

Lad bunden køle lidt af i formen. Før en skarp kniv rundt i kanten for at løsne kagen. Sæt kagen på en rist (stadig med bagepapir i bunden, så den ikke klistrer fast i risten) og lad den køle helt af.

Hindbærmousse
Læg husblassen i blød i koldt vand.

Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland den med flormelisen. Kom hindbær, den tomme vaniljestang, vaniljekorn+flormelis og citronsaft i en kasserolle og giv det et opkog. Mos bærerne med en ske. Placer en sigte over en skål, hæld hindbærerne over i sigten og pres forsigtigt på bærerne så du får al saften ud, men ikke kernerne.

Klem husblassen fri for vand og smelt den i den varme hindbærsaft. Lad den køle af til den er “lillefingervarm”.

Pisk fløden til den får bløde toppe (det skal være en meget lind flødeskum).

Kom yoghurten op i en skål og hæld lidt af den afkølede hindbærsaft i. Rør yoghurten ud i saften. Hæld så resten af saften i og rør det sammen. Vend en smule af flødeskummet i og hæld så saften over i flødeskummet og vend det sammen.

Del nøddekagen i to og kom den ene i en 20 cm springform. Beklæd formen med kageplast og hæld hindbærmoussen over. Sørg for at den kommer helt ned omkring nøddebunden.

Sæt kagen på frys imens du laver blåbærmoussen:

Blåbærmousse
Her gør du som ved hindbærmoussen, bare med blåbærerne.

Tag kagen ud af fryseren og placer bund nr. 2 på hindbærmoussen. Hæld så blåbærmoussen ud over og sæt den på frys igen til den har sat sig (ca. 2 timer, eller 4 timer på køl).

Tag kagen ud fra frys i god tid før servering og lad den tø langsomt i køleskabet. Pynt kagen med friske bær og server.

Blå Hind Nød Blå Hind Nød

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.