Mostly

Æbleskiver

Udskriv | Udskriv uden billede

26. nov 2017

Æbleskive

Julen nærmer sig med hastige skridt. I dag har vi lavet juledekoraktioner og hygget med æbleskiver.

Opskriften lyder på 1 dl piskefløde og 1 dl mælk. Du vil sagtens kunne nøjes med enten 2 dl piskefløde eller 2 dl mælk, hvis du synes det er for omstændigt. Det vil selvfølgelig gøre noget ved smagen af æbleskiverne, og fedmen hvis du bruger 2 dl fløde.

ca. 30-35 stk.

Ingredienser

  • 3 æg, delt
  • 1 knsp salt
  • 3 spsk sukker
  • 2 1/2 dl kærnemælk
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl mælk
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1/4 tsk kardemomme
  • smør til stegning

Til servering (forslag)

  • Flormelis
  • Marmelade
  • Sukker

Fremgangsmåde

Pisk æggehviderne med salt stive og sæt dem til side.

I en stor skål pisker du æggeblommer og sukker sammen. Tilsæt kærnemælk, fløde og mælk og pisk det godt sammen. Sigt mel, bagepulver, vanilje og kardemomme i og pisk det sammen til der ikke er nogle klumper i dejen. Vend lidt af de stive æggehvider i til de er blandet ind i dejen og vend så resten i.

Varm en æbleskivepande op. Pas på temperaturen ikke er for høj (min stod på 5 ud af 9 på induktion) for så brænder dine æbleskiver på eller bager for hurtigt til at du kan nå at vende dem.

Kom en lille smule smør i hvert æbleskiverum, lad det smelte og fyld så hvert rum 3/4 op med dej. Med et træspyd eller en strikkepind vender du æbleskiven op på højkant, når siderne har sat sig og fylder lidt mere dej i. Vend så æbleskiven resten af vejen rundt. Vend æbleskiven lidt rundt under resten af stegetiden til den bliver gylden og får et fint brunt mønster. Gentag med resten af dejen.

Læg de bagte æbleskiver i et ildfast fad og server dem straks eller gem dem og varm dem op i ovnen ved svag varme (max. 100 grader, evt. med staniol over).

Æbleskive Æbleskive

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.