Mostly

Chokoladelagkage med flødeostecreme

Udskriv | Udskriv uden billede

25. feb 2018

Brun lagkage

I år fejrede jeg min fødselsdag med en rigtig klassiker i min familie: en chokoladelagkage med flødeostecreme – eller som den hedder i min familie “den brune lagkage”, hvilket min mand syntes var et lettere uflatterende navn, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte give den en anden overskrift her

Kagen skal lægges sammen dagen i forvejen.

12-14 personer

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 2 1/2 dl rapsolie
  • 125 g flormelis
  • 125 g sukker
  • 6 æg
  • 250 g mel
  • 50 g kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • ca. 2 appelsiner

Flødeostecreme

  • 240 g blødt smør
  • 500 g flormelis
  • 1 stang vanilje
  • 400 g flødeost (kold)

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 225 grader (205 varmluft, hvis du vil bage flere ad gangen). Smør to lagkageforme med smør og klip to stykker bagepapir, så det passer ned på bunden af formene.

Olie, flormelis og sukker røres godt sammen. Tilsæt ét æg ad gangen og rør godt efter hvert æg. Mel, kakao og bagepulver sigtes sammen og røres i det våde.

Fordel 1/4 af dejen i hver af de to lagkageforme (der bliver fire bunde i alt, så du bager ad to omgange). Bag bundene i ca. 10 min.
Før en kniv rundt i kanten af formene, hvis ikke siderne har løsnet sig under bagningen. Vend bundene ud på en rist og lad dem køle helt af.

Væd bundene med appelsinsaft. Pres en halv appelsin ud over hver af bundene.

Flødeostecreme
Rør det bløde smør i et par minutter på en røremaskine eller med en elpisker. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland kornene med en smule af flormelissen. Tilsæt halvdelen af flormelissen og vaniljen og rør til det er blandet sammen med smørret. Pisk den kolde flødeost op i en separat skål, så det ikke klumper. Tilsæt det til smørret og rør rundt til det er sammenblandet. Tilsæt resten af flormelissen. Rør på lav hastighed indtil flormelissen er blandet ind i massen og sæt så hastigheden op til høj og lad det køre i 1-2 min. til cremen bliver klumpfri og tykner lidt.

Placer en bund på dit serveringsfad med den vædede side opad. Kom 1/4 af flødeostecremen på og fordel den i et jævnt lag. Gentag med de to næste bunde. Den øverste bund vender du med den vædede side nedad og smører det sidste af cremen ud over.

Sæt kagen på køl natten over og så er kagen klar til servering. Velbekomme!

Brun lagkage Brun lagkage

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.