Mostly

Bananbrød med chokolade og blåbær

Udskriv | Udskriv uden billede

12. mar 2018

Bananbrød dadler

Jeg synes, jeg har savnet inspiration til min datters og min egen madpakke, så jeg har søgt lidt rundt på nettet og fandt nogle opskrifter på bananbrød, så godt kan bruges som en ekstra lille snack i madpakken engang imellem. Bananbrødet er sødet med dadler og sødmen fra bananerne, så det er uden “rigtigt” sukker, men naturligvis med en hel del frugtsukker. Det er fugtigt og lækkert og så kunne jeg ikke dy mig for også at tilsætte lidt chokolade og blåbær.

Jo mere modne dine bananer er jo sødere et bananbrød får du, så det gør ikke noget, at bananerne er brune og ser lidt trælse ud. Det er faktisk det bedste

Ingredienser

  • 4 (meget) modne bananer
  • 14-18 bløde dadler (afhængigt af hvor sødt du ønsker dit brød)
  • 100 g mandelmel (eller 100 g mandler blendet fint)
  • 4 æg
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 2 dl mælk
  • 25 g blåbær
  • 50 g grofthakket mørk chokolade
  • Et drys mel

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader og for en brødform med bagepapir.

Mos dine bananer med en gaffel. Fjern stenene fra dine dadler og hak dem i en minihakker.

Kom mandelmelet i en stor skål og tilsæt bananmos, dadelmasse og ét æg. Rør det godt sammen med et piskeris. Tilsæt derefter ét æg ad gangen og rør godt efter hvert æg. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør godt. Blød dejen lidt op med mælken. Tilsidst vendes blåbær og chokoladestykker med et drys med før det forsigtigt vendes i dejen.

Hæld dejen i brødformen og bag brødet nederst i ovnen i ca. 50-60 min. Tjek efter med en kødnål i midten af brødet. Kommer der våd dej med op, skal brødet have lidt ekstra tid. Bliver kødnålen kun let beklædt med en bananhinde, så er kagen færdig. Den skulle jo helst blive dejlig svampet

Lad brødet køle af på en rist. Det falder lidt sammen, når det kommer ud af ovnen. Spis det evt. lunt.

Bananbrød dadler Bananbrød dadler

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.