Mostly

Træstammer

Udskriv | Udskriv uden billede

5. jul 2013

Træstammer

Træstammer og romkugler er jo bare godt. Vi kan lige så godt indrømme det. Jeg ved ikke hvor mange træstammer jeg spiste, mens jeg arbejdede hos Wendorff. Deres træstammer er rigtig gode, men jeg har altid ønsket at lave mine egne.

Træstammerne bliver bedst, efter min mening, med et mix af kagerester f.eks. chokoladekage, sandkage, drømmekage, muffins eller andet.

Ca. 15 stk.

Ingredienser

  • 400 g kagerester
  • 120 g ren rå marcipan
  • 175 g mørk chokolade, smeltet
  • 2-3 spsk hindbærmarmelade, sigtet for frø
  • 2-3 tsk romessens

Pynt

  • 220-250 g ren rå marcipan
  • Flormelis, til udrulning
  • Mørk chokolade, smeltet

Fremgangsmåde

Smuldr kageresterne i en skål og bland med marcipan, chokolade og hindbærmarmelade og ælt ingredienserne sammen. Du kan også bruge en foodprocessor. Ælt/rør til en fast masse og smag til med romessens – måske du ikke synes du skal bruge 2 tsk. Jeg plejer at bruge de 2 tsk og lidt til, men vær opmærksom på, at romessens smagen udvikler sig. Sæt massen på køl til den er fast.

Rul marcipanen ud til en lang, tynd stribe på et bord drysset med flormelis. Hav lidt flormelis på kagerullen, så den ikke hænger fast i marcipanen. Sørg for, at du kan løfte marcipanen fra bordet hele tiden. Kør dine hænder over marcipanen for at fjerne evt. flormelispletter, uden at presse. Tril kagemassen til en aflang pølse. Pak kagepølsen ind i marcipanen. Skær pølsen i mindre stykker – den størrelse du ønsker – og dyp enderne i den smeltede chokolade og sæt træstammerne på bagepapir til de tørrer.

Opbevar træstammerne i en tætsluttende bøtte – så længe lager haves…

Træstammer

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.