Mostly

Lurpak Brownie - En Chokoladebombe!

Udskriv | Udskriv uden billede

5. jul 2013

Lurpak Brownie III

Jeg fandt en bradepande i Coles med Lurpak skrevet på. Det var jo alt for sjovt at finde den i et supermarked i Sydney; den var jeg nødt til at købe. Brownies’ne er meget chokoladerige. Man spiser kun 1 stykke ad gangen. Opskriften ligger også på Lurpaks britiske hjemmeside.

Ingredienser

  • 200 g usaltet smør
  • 350 g 70% mørk chokolade, hakket
  • 3 æg
  • 250 g brun farin
  • 50 g self-raising mel
  • Hakkede hasselnødder (mini marshmellows eller appelsinskal)

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 190 grader (170 grader varmluft). Dæk din bradepande med bagepapir.

Smelt chokolade og smørstykker i en skål over vandbad. Rør rundt i blandingen engang imellem indtil alt er smeltet.

Pisk æggene i en skål til de er blege og luftige, men ikke for stive. Tilsæt sukkeret og pisk til det skummer op. Vend forsigtigt chokoladeblandingen i æggene. Sigt melet i og vend forsigtigt. Vend rundt til det er forsigtigt rundt indtil dejen er glat.

Hæld blandingen i bradepanden og bag kagen i 30-35 min. Jeg bagte min noget længere, da jeg fandt den lidt for dejagtig efter de 35 min. Ifølge opskriften skal der blot dannes en skorpe og den skal være helt blød indeni.

Lad kagen afkøle i formen og skær den ud i 16 stykker.

Lurpak Brownie I Lurpak Brownie II Lurpak Brownie IV

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.