Mostly

Drømmekage

Udskriv | Udskriv uden billede

29. jun 2013

Drømmekage VII

Eller Amerikansk Brunsviger, som vi kaldte det, da jeg var barn. Dengang brød jeg mig ikke om kokos på toppen, så vi bagte den altid med havregryn. Denne opskrift giver en lækker svampet kage.

Ingredienser

  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 50 g smeltet smør eller 1 spsk olie
  • 250 g hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl vand

Kokosmasse

  • 125 g smør
  • 1/2 dl vand
  • 100 g kokosmel (eller havregryn)
  • 250 g brun farin
  • 1 spsk lys sirup

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pisk sukker og æg godt sammen til massen bliver lys og luftig. Tilsæt smør/olie og rør den godt ind i æggemassen. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i skiftevis med vand.

Hæld dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt bageform (ca 22×30 cm) og bag den i 20-25 min. En træpind skal komme op uden dejrester.

Mens kagen bager smeltes kokosmassen i en kasserolle ved svag-middel varme. Når kagen er bagt færdig, hældes den smeltede kokosmasse ud over kagen og den sættes i ovnen igen i ca 5 min. Hvis kagen ikke er bagt færdig i første omgang, vil den kollapse, når remoncen hældes over. Lad kagen afkøle lidt og server den lun.

Drømmekage Drømmekage II Drømmekage IV Drømmekage VI

Skriv din kommentar

Formatterings vejledning

×

Du kan bruge textile markup til at formatere din kommentar

Du skriver Du ser
tekst *fed* tekst fed
tekst _kursiv_ tekst kursiv
tekst +understreget+ tekst understreget
"Google":http://google.com Google

Svar venligst på følgende spørgsmål.