En dejlig og frisk sommerdessert med marengs.

Marengsbundene kan laves nogle dage i forvejen og pakkes godt ind eller lægges i en lufttæt beholder.

Se også opskriften på en citrus pavlova.

Ingredienser

  • 90 g æggehvide (ca. 3 stk)
  • 160 g sukker (gerne bagesukker)
  • 3/4 tsk hvidvinseddike
  • 1 tsk majsstivelse
  • 1/4 tsk vaniljepulver

Rabarberkompot

  • 200 g rabarber, skåret i små stykker
  • 50 g rørsukker
  • 1/4 tsk vaniljepulver

Topping

  • 1,5 dl piskefløde
  • 12 stk friske jordbær, skåret i små stykker

Fremgangsmåde

Marengs:
Forvarm ovnen til 180 grader.

Pisk æggehviderne til de skummer op tilsæt sukkeret én spiseske ad gangen, mens du fortsat pisker. Pisk derefter i 10 min.

Tilsæt hvidvinseddike og pisk det ind i marengsen. Sigt majsstivelse og vaniljepulver over marengsen og vend det i marengsen.

Fordel marengsen mellem 6 kager på et stykke bagepapir. Sørg for lidt afstand mellem dem, da de hæver lidt op i ovnen. Glat siderne og toppen.

Sæt dem i ovnen, skru den ned på 150 og bag dem i 1 time.

Lad dem køle langsomt ned i ovnen ved at sætte en grydeske i ovndøren.

Rabarberkompot:
Kog rabarberstykker og sukker op i ca. 10 min. Tilsæt vaniljepulver og køl kompotten ned i køleskabet.

Toppings:
Pisk fløden til skum.

Fordel rabarberkompotten over de 6 marengser, top op med piskefløden og dekorer med jordbærstykker.