En petit four til chokoladeelskeren.

16 stk.

Ingredienser

Brownie
  • 200 g mørk chokolade, 70 %
  • 90 g smør
  • 3 æg
  • 270 g sukker
  • 45 g hvedemel
  • 15 g kakaopulver
  • 1 knsp salt
Chokolademousse
  • 100 g mørk chokolade, 70%
  • 4 æggeblommer
  • 40 g sukker
  • 2 1/2 dl piskefløde
Pynt
  • Chokoladesnirkler
  • Chokoladekugler med guldglimmer

Fremgangsmåde

Brownie:
Forvarm ovnen til 160 grader varmluft. Forbered en ca. 21×21 form (eller noget tilsvarende, f.eks. en 18 cm springform) med bagepapir.

Hak den mørke chokolade groft og smelt den over vandbad sammen med smørret. Når det er smeltet godt sammen, tages skålen af varmen og massen køler ned.

Imens piskes æg og sukker til det får en lys farve og tykner. Hæld dernæst chokoladen i æggesnapsen i en tynd stråle, mens der piskes.

Tilsidst sigtes mel, kakao og salt i dejen og det vendes rundt til netop sammenblandet.

Hæld dejen i den forberedte form og bag brownien i ca. 25 min. Lad brownien køle helt af i formen.

Chokolademousse:
Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. 

I en skål pisk æggeblommer med sukker til det er helt hvidt. 

Pisk fløden til en let skum i en anden skål. 

Rør chokoladen i ægge-sukkerblandingen og rør en skefuld af flødeskummet i. Forsigtigt vendes resten af flødeskummet i. Pas på ikke at røre for meget, da fløden kan skille.

Fordel chokolademoussen over den afkølede brownie og sæt den i køleskabet til næste dag.

Anret:
Varm en stor kniv op med varmt vand og skær kanterne af brownien, så petit foursne får skarpe sider hele vejen rundt. Rengør kniven efter hvert snit. Skær nu brownien i 16 stykker.

Pynt hver petit four med en chokoladesnirkel og et par chokoladekugler med guldglimmer.



Følg med på de sociale medier: