Vaniljecremen kan du sagtens lave nogle timer før servering og hælde det i en kande eller i serveringsskålene og sætte det på køl. Skær først rouladen ud og placer den på cremen lige før servering.

8 personer

Pistacieroulade
  • 50 g pistacienøddekerner, usaltede
  • 3 æg
  • 125 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 70 g kartoffelmel
  • 1 tsk bagepulver
Fyld
  • ca. 300 g hindbærmarmelade
Vaniljecreme
  • 1 stang vanilje
  • 2 spsk sukker
  • 4 æggeblommer
  • 3 dl piskefløde
Pynt
  • Friske hindbær
  • Lemon curd
  • Krystalliseret hvid chokolade

Fremgangsmåde

Pistacieroulade:

Forvarm ovnen til 200 grader og beklæd en bageplade med bagepapir.

Blend pistacienøddekernerne i en minihakker til de er helt finthakkede. Sæt det til side.

Pisk æg skummende og tilsæt sukkeret mens der piskes. Pisk til du har en sej og tyk æggesnaps. Tilsæt de finthakkede pistaciekerner og pisk til de er blandet ind i æggesnapsen.

Sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver i snapsen og vend det rundt.

Fordel dejen ligeligt ud over hele bagepapiret og bag rouladen i ca. 8 min.
Imens bunden bager laves endnu et stykke bagepapir og det drysses let med sukker. 

Når bunden er bagt vendes bunden på hovedet på bagepapiret med sukker på. Træk forsigtigt det “bagte” bagepapir af og smør hindbærmarmeladen ud over hele kagebunden. Rul forsigtigt dejen sammen på den lange led. Lad den køle af.

Vaniljecreme:

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom lidt af sukkeret oveni vaniljekornene og bland det sammen. Kom æggeblommer, vanilje, sukker og piskefløde i en gryde. Sæt det over middel varme og lad det varme op, men ikke koge. Rør rundt i cremen til den er tyknet. Fordel cremen i 8 serveringsskåle eller hæld det på en kande og sæt det på køl.

Afpyntning

Skær rouladeenderne af og skær rouladen i 12 stykker. Placer et stykke roulade i hver serveringsskål. Pynt med lemon curd, krystalliseret hvid chokolade og friske hindbær.