Husk at forberede din ismaskine. Min skal i fryseren 24 timer før brug, så husk at få sat din maskine i fryseren. Har du ikke en ismaskine, så hælder du blot ismassen i den ønskede beholder, sætter den i fryseren og rører i den ca. 1 gang i timen indtil isen begynder at blive fast.

1 liter

Ingredienser

  • 4 1/2 dl sødmælk
  • 4 æggeblommer, stuetemperatur
  • 2 stang vanilje
  • 170 g sukker
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 1/2 tsk fint salt

Fremgangsmåde

Varm sødmælken forsigtigt op i en gryde til det simrer svagt.

Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Gem de tomme vaniljestænger. Bland kornene med en smule af sukkeret. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker til det er lyst og sejt. I en tynd stråle hældes mælken i æggesnapsen, mens der piskes hele tiden.

Hæld det hele tilbage i gryden sammen med fløden, saltet og de tomme vaniljestænger. Varm det forsigtigt op til det tykner lidt (det skal blot blive siddende på bagsiden af en træske i et tyndt lag). Det må IKKE koge. Det tager ca. 6-8 minutter. Har du et termometer, kan du måle efter temperaturen 80 grader varm.

Hæld iscremen igennem en sigte ned i en beholder og sæt den i køleskabet til dagen efter.

Hæld den afkølede iscreme på ismaskinen og kør den til den er en fast softice (tjek specifikationerne for din ismaskine). Har du ikke en ismaskine så se fremgangsmåde ovenfor.

Kom isen i en beholder og frys den i min. fire timer.