En frisk og sød is med smagen af forår og sommer. Hjemmelavet is er super lækkert og nemt – hvis man har en ismaskine. Det behøver ikke at være en dyr ismaskine. Skulle du få blod på tanden til at lave mere is så prøv min opskrifter på stracciatella is, jordbæris, chokoladeis, pistaciekrokantis, vaniljeis eller mangois … eller ligefrem risalamandeis. Det er bare at slå sig løs.
ca. 850 ml
Ingredienser
- 300 g rabarber i små stykker
- 80 g rørsukker
- 2 æg
- 140 g sukker
- 3 dl piskefløde
- 2 dl sødmælk
Fremgangsmåde
Kom rabarber og rørsukker i en gryde, kog det op og lad det så simre til rabarberne kan moses. Køl det helt ned.
Pisk æggene let i et par minutter med en elpisker. Kom sukker i lidt ad gangen. Tilsæt fløde og mælk. Hæld det i ismaskinen.
Når isen begynder at tykne tilsættes rabarberkompotten. Følg anvisningerne for din ismaskine.
Før servering tages isen ud af fryseren 20 min. før.